Svenstrup Strandvej 4

Profil

Preben Rasmussen startede i 1977 som selvstændig tømrer- og snedkermester.

Arbejdsområdet var dengang fremstilling af døre, vinduer, skodder samt opførelse af egne typehuse. Efterhånden blev produktionen koncentreret til fremstilling af døre og vinduer, men i 1989 blev skoddeproduktionen for alvor taget op, og få år efter producerede vi hovedsageligt skodder og låger. Derfor blev virksomhedens navn ændret til: Skoddesnedkerne.

I dag er virksomheden et ApS, hvor den daglige drift forestås af Preben Rasmussen, hustru Kirsten Rasmussen og deres søn Steen Rasmussen. Virksomheden er lille og med få ansatte, hvilket sikrer en optimal produktion, hvor far og søn i meget stor udstrækning forestår produktionen selv.

Skoddesnedkerne produktudvikler løbende, og har bl.a. udviklet samlede løsninger, til både udvendige og indvendige skodder, hvor beslag indgår som en samlet løsning. Senest er der blevet udviklet skodder, med vipbare lameller til brug indvendig, i stedet for gardiner. Denne type skodder, ses brugt bl.a. i Amerika og Japan. Endvidere lagerførers mange forskellige beslag til skodder og låger.

Skoddesnedkernes målsætning er at producere kvalitetsprodukter, efter kundes ønsker, og aldrig at slække på kvaliteten frem for kvantiteten. Det skal være nemt at handle med Skoddesnedkerne, og vi sætter en ære i at yde en god service.

Skoddesnedkernes produkter bliver brugt mange steder i verden bl.a. i Japan. Dog koncentreres markedet om Danmark, Tyskland og Norge.

Skoddesnedkerne har i dag til huse, på en idyllisk beliggende ejendom, tæt ved Sejerø bugten, med kun få 100 m til skov. Ejendommen, hvor der i 1970'erne blev frastykket sommerhusgrunde, er på de tilbageværende 4 hektar.

Se indslag fra TV 2 Øst 5 - 4 2010 om Skoddesnedkerne

TV indslag om Skoddesnedkerne


Skoddesnedkerne
Svenstrup Strandvej 4
4400 Kalundborg
Tlf. 59502094 
Mail:  rs@skodder.dk






Svenstrup Strandvej 4 - 6

Svenstrup Strandvej 4 - 6